Forside   Profil    IT sikkerhed    Søgemaskineoptimering    Reference    Ressourcer

 

Midlertidige links: Ekspertise og vidensbank

Grafiske formater

Hvilket skal jeg vælge

De seneste år er gode digitale kameraer blevet allemandseje og samtidig hermed har Adobe lavet en version af det berømte Photoshop kaldet Photoshop Elements, som både økonomisk og funktionsmæssigt er til at have med at gøre for almindelige mennesker. Disse forhold har afstedkommet en del frustrationer over de mange rådige grafiske formater, og hvad skal man nu vælge. Dette forsøger denne artikel at give svar på.

Hvilke formater behandler

Der findes masser af forskellige gamle og nye formater, men der er en forholdsvis lille gruppe formater, der ligesom er blevet standart og som derfor bliver behandlet her. det drejer sig om formaterne .gif, .jpg, .tiff, .bmp, .raw, og .png

Grundlæggende forskelle.

De forske har nogle helt grundlæggende forskelle som man i første omgang skal være klar over. Enten komprimerer de med tab, hvilket betyder at de formindske størrelsen af billede filen i megabytes mod et tab i kvaliteten eller også komprimerer de ikke (eller komprimerer ikke ret meget og uden tab. Man skal i den sammenhæng være klar over at man sagtens efterfølgende kan gå den ene vej, dvs. komprimerer et billede for at få det mindre og dermed tabe kvalitet, men aldrig gå den anden vej, altså tage et lille komprimeret billede og forstørre opløsningen, farvedybden og den generelle kvalitet. Et kvalitets tab er uopretteligt.

Det første valg man skal tage er altså om men kan leve med et større eller mindre tab i billede kvalitet, mod at kunne opbevare mange billeder på kameraet og mod at kunne overføre hurtigt. Hvis det er valget, så er det formaterne .gif, .jpg og .png vi arbejder med. Vil man have fuld kvalitet og alle muligheder intakt til efterfølgende billedbehandling eller til udskrivning i stor størrelse, så er det formaterne .tiff, .raw og .bmp man skal arbejde med.

Ukomprimerede formater.

Vi starter med at kikke på de ukomprimerede formater, fordi et hvert billede i princippet starter sit liv som et ukomprimeret billede, hvor den fulde kvalitet, eller måske mere retvisende kaldet, den maximalt opnåelige kvalitet, er tilstede, og hvor de valg vi tager herefter kan betyde uoprettelige tab af kvalitet.

motivets vej fra objektivet ned til memory kortet.

For at forstå lidt af hvad der sker kikker vi lige på hvad der sker med lyset fra det kommer ind gennem objektivet og til det ligger som nuller og ettaller nede på et memory kort, eller anden form for datalagring.

Det første lyset rammer er objektivet, og dette vil ændre lyset lidt da det perfekte objektiv ikke findes. Det er klart at jo bedre objektiv man har, jo mindre kvalitets forringelse i form af forvrængning, sløring og andet sker der. Rigtig gode objektiver er meget dyre og det er kun muligt at skifte objektiver på digitale spejlrefleks kameraer. Objektiver vil ikke blive behandlet mere her.

Herefter rammer lyset billedsensoren, og den har selvfølgelig stor indflydelse på kvaliteten. Det den i virkeligheden gør, er at omsætte det naturlige lys, der er opdelt i astronomisk mange små punkter, kaldet fotoner, til nogle mere grove punkter kaldet pixels. Kvaliteten af billedet afhænger dels af hvor mange af disse pixels kameraet er i stand til at omsætte det naturlige lys til, og hvor god billedsensoren er til denne omsætning. Det sidste afhænger dels af selve sensorens kvalitet, men også det miljø der findes inde i kamerahuset. Selve pixlen er et elektronisk målepunkt, hvor der noteres nogle værdier til hvert enkelt punkt, disse værdier opfanges af billedsensoren, og hvis det f.eks. er et meget kompakt kamera, kan der være andre elektroniske ting inde i kameraet, der påvirker billedsensoren, dette kaldes støj. Kvaliteten afhænger altså af antallet af målepunkter (pixels) der giver kameraets opløsning samt billedsensorens kvalitet og kameraets grad af påvirkning på billedsensoren.

Den data billedsensoren opsamler kaldes rå billeddata, og siges når det forlader billedsensoren at være i RAW format. De fleste kameraer foretager herefter en konvertering af den rå billedsensor data til noget andet, dette kan være et format med eller uden kvalitetstab, der så gemmes på memory kort eller andet lager medie.

Ulemper ved ukomprimerede formater

ukomprimerede formater fylder meget. i forhold til f.eks. jpg formatet, som vi behandler herunder, vil et ukomprimeret billede fylde mindst 6 gange så meget og efterbehandler vi jpg billedet kan vi få det til at fylde endnu mindre. Det at ukomprimerede formater fylder, betyder også at det er langsomt, langsomt til at gemme og langsomt til at overføre og så kræver det selvfølgelig meget lagerplads, både i selve kameraet op efterfølgende når billederne skal opbevares.

RAW formatet.

De seneste par år er der kommet kameraer på markedet, der giver mulighed for at gemme i RAW format, altså gemme den rå billedsensor data i stedet for at lade kameraet foretage en eller anden form for konvertering.

Fidusen er, at hvis dit kamera er ældre end den seneste opdatering til Photoshop eller Photoshop Elements (og de kommer ofte ugentligt) så er der en chance for at Photoshop vil være bedre til at foretage konverteringen af RAW data end dit kamera. Samtidig hermed, udvikles photoshops RAW konvertering hele tiden så den over tid bliver endnu bedre og i photoshop har du mulighed for at indstille og konfigurere RAW konverteringen, så den passer perfekt til netop dit kamera og andet udstyr. Disse muligheder har man oftest ikke med et kamera.

RAW formatet betragtes som det format med mindst tab af kvalitet overhoved. Du bør anvende RAW format, når du skal tage billeder der virkelig betyder noget. Portrætbilleder, billeder af den lille ny der skal printes ud stort eller sendes som gave eller til besteforældre. RAW format skal altid efterbehandles i f.eks. Photoshop, men du har her de bedste muligheder for et godt resultat. 

Tiff format

Tiff formater står for Tagged Image File Format og var tidligere det format man anvendte når man havde brug for at gemme billeder uden kvalitets tab. Det er klart at der sker en forringelse af kvaliteten i forhold til RAW fordi kameraet foretager en RGB konvertering fra RAW til TIFF, men formatet betragtes alligevel som et "tabsløst" format.

Tiff formatet anvendes hvis kameraet ikke supporterer RAW til billeder der betyder noget. Hvis man har gjort sig umage og gemt sin optagelse i Tiff, så bør man også ofre elektronisk billedbehandling på et sådant billede, så resultatet bliver bedst muligt. Photoshop håndterer TIFF uden problemer.

BMP format

Bmp formatet er en Windows bitmap format, der ikke anvendes så meget mere. Formatet er ukomprimeret og bruges primært til Windows ting som f.eks. Skriveborde, forskellige baggrunde og andet.

Komprimerede formater.

Komprimerede formater er meget almindelige overalt i dag, både til skærm brug og til udprintning/fremkaldelse. Komprimerede formater gør alle det at de fjerner hvad de begtagter som unødvendig information, eller forsøger at repræsenterer data matematisk ved at begå nogle valg og kompromisser og på den måde formindske data størrelsen af billederne, så f.eks. fotografering og overførsel af disse billeder bliver hurtigere og så der kan opbevares flere billeder på mindre plads.

Det er her vigtigt at forstå at de forskellige formater håndterer komprimerings jobbet forskelligt, hvilket i praksis betyder at de forskellige formater egner sig til forskellige ting. det vil vi her forsøge af beskrive

Gif formatet.

Gif er en forkortelse for Graphic Interchange Format og er et grafisk format der kun håndterer 8 bits farvepalet hvilket igen giver 256 farver. Komprimeringen opnås ved at medtage mindst muligt oplysninger om farver, og dermed er gif formatet velegnet til grafik med få farver, f.eks. logoet og skitser, men ikke velegnet til fotos eller grafik med detaljerede farveovergange, skygger og udtoninger. Se sammenligningen med jpg herunder. Hvis et billede kun indeholder relativt få rene farver, kan billede størrelsen formindskes drastisk uden at man som sådan oplever forringelse i kvaliteten.

Jpg formatet.

Jpg er en forkortelse for Joint Photographic Experts Group og derer her tale om en klassisk tabsgivende komprimeringsformat. Navnet jpg stammer, lige som de andre formater, fra filens extention, der i DOS verdenen er jpg, man vil dog også møde extentionen og navnet jpeg og der er her tale om samme format.

Jpg komprimerer via en støjalgoritme. Dette betyder at man repræsenterer dele af billedet med matematik i stedet for at opbevare oplysninger om hver enkelt pixel. Jpg er velegnet til fotos hvor der er stor forskel på farvej i hvert enkeltpixel, i modsætning til store helt ens farvede farveflader hvor mange af pixelsne er helt ens. Hvis man gemmer grafik med store ensfarvede flader i jpg med hård komprimering, så vil der komme støj i de ensfarvede flader, se de to eksempler herunder, hvor grafikken er gemt i henholdsvis gif og jpg med hård komprimering.

grafik under udarbejdelse i disse minutter

 

PNG formatet

Png er for det første open source og lavet som svar på nogle juridiske problemer omkring gif formatet, hvor en virksomhed forsøgte at forlange royalties af alle gif format billeder på nettet, fordi de mente at de egede gif. Samtidig med at png altså løser evt rettigheds problemer med gif, kan man også arbejde med true color, der jo giver 16 millioner farver i stedet for kun 256. Png egner sig, lige som Gif til billeder med få farver og store ensfarvede flader, hvor de kan bringes til at fylde meget lidt, uden at der faktisk tabes kvalitet som sådan.

Helt generelt og afsluttende

Til helt almindeligt fotografering brug jpg. Kvaliteten er normalt til ganske store udskrifter hvis kameraets opløsning er over 5 Mpixels

Skal billederne bruges til web eller skærm, så billedebehandl dem og komprimer uderligere

Skal fotos bruges til seriøse udskrifter, tager du kunst foto eller har du fundet dit livs motiv så tag billedet i RAW

Skal du lave grafik, tegninger så brug PNG eller gif. Har du et RAW der er helt specielt med ganske få rene farver, og dette skal sendes hvor størrelsen betyder noget, så konverter til PNG eller Gif. Husk i den sammenhæng at en konvertering ikke ændre originalens format når konverteringen foregår i photoshop.

Læs også disse serier

Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Webpromotion
IT sikkerhed


Kontakt Os

Bufferzone.DK
C.F:Richsvej 90
2000 Frederiksberg
Denmark

e-mail
info@bufferzone.dk



Zones

- GraficZone
- ScriptZone
- LinkZone
- BannerZone











FocusZones

- webpromotion
-
søgemaskineoptimering
-
søgemaskinepositionering
- IT sikkerhed

- SEO
- Hacking

Copyright 2006 BufferZone.dk. All Rights Reserved.
Legal Stuff, BufferZone dedication, Testimonials, Privacy Policy.



 
Grafiske formater Grafiske formater Grafiske formater Grafiske formater Grafiske formater