Forside   Profil    IT sikkerhed    Søgemaskineoptimering    Reference    Ressourcer

 

Midlertidige links: vidensbank

IT sikkerhed

Pressehåndtering

Det kan godt være at du tænker "Pressehåndtering og IT sikkerhed? Hvad har de lige med hinanden at gøre" og svaret er at det behøver de heller ikke at have, man kan faktisk vælge at holde dem adskilt. Det man skal overveje er at IT sikkerhed aldrig kan være 100% og ligegyldig hvordan man så en vælger at løse opgaven, så kan ting gå galt, eller løsningerne kan vise sig at have konsekvenser som gør at man er nødt til at tage stilling til pressen eller hvis det er slemt til resultatet af pressens udgydelser og handlinger.

Forberedelse kan redde meget.

Forberedelse er ekstremt vigtig, og med forberedelse menes ikke "skaden er sket hvordan håndterer vi nu at journalisterne begynder at ringe ind". Forberedelse foretages nu, før skaden er sket, og den evalueres og rettes op hver gang man har en skade.

Kommando- og melde veje.
Først er det væsentligt at man tydeliggør hvem der gør hvad og hvem der skal orienteres og denne tydeliggørelse skal være så tydelig at alle medarbejdere kan se den, ved den findes og kan finde den når noget sker. Hvem koordinerer indsatsen, hvem udtaler sig offentligt på virksomhedens vegne. Hvad må andre sige osv. osv.

I Danmark har vi udstrakt grad af ytringsfrihed, dette betyder at man ikke kan forbyde medarbejdere at udtale sig til pressen, men man kan forbyde dem at udtale sig på vegne af virksomheden. De må med andre ord godt udtale sig som individer eller enkeltpersoner på egne vegne. Det er her væsentligt at forstå at hvis man som virksomhed ønsker at kunne sanktionerer og dermed distancerer sig fra medarbejderes udtalelser der er blevet opfattes som foretaget på virksomhedens vegne, så skal disse regler være formuleret og utvetydige. Har virksomheden ikke klare regler på området, vil man ikke kunne komme efter medarbejdere der har udtalt sig og er blevet opfattet som om de har repræsenteret virksomheden. 

Opstil senarier.
Gennemtænk nogle scenarier og hvordan disse e.v.t. kunne håndteres bedst muligt. Husk i denne sammenhæng også scenarier for hvordan man forholder sig hvis man fanges med bukserne nede. Hvad siger man f.eks. til en journalist der kontakter virksomhedens presseansvarlige med en potentiel belastende historie man ikke ved noget om, aldrig har hørt om og ikke anede eksisterede. Her er det vigtigt at fremstå professionelt og derved købe tid nok til at kunne gøre noget. Har man ikke forberedt denne situation, så er man på hælene fra starten og kan meget let tvinges ud i at begå fejl.

Øv og træn
Når scenarierne er opstillet så øv og forsøg ar opstille en drejebog for hvordan tingene håndteres. Du kan herunder læse hvilke ting der skal med og hvad der skal tænker på. Jo mere detaljerede scenarierne er jo mere detaljerede kan drejebøgerne også blive og hvis du har ressourcerne kan man købe kommunikations konsulenter med journalistisk uddannelse og erfaring til at gennemgå, kommenterer og også til at spille den grimme journalist under øvelserne. Det kan især være en lærerig oplevelse hvis man køre processen helt igennem og lader professionelle lave det færdige medie, hvad enten vi taler radio, tv eller en avis artikel.

Reputation management
Reputation er et helt kapitel for sig og der er grundigere behandlet i artiklen Reputation management. Her handler det om mekanismer til at opdage at virksomheden er under pres og om at have værktøjer og midler klar til at kunne imødegå disse ting.

Overvej en proaktiv strategi.

Mange virksomheder og organisationer møder først pressen når noget er gået galt og oplever derfor pressen som en fjende og modstander mere end som en medspiller og samarbejdspartner. Hvis man har muligheder, kan det være en stor fordel at opbygge et positivt forhold til pressen, der bygger på gensidig respekt og samarbejde i de tider hvor alt er fryd og game. Prøv at se om ikke virksomheden har noget man kan give pressen i form af historier og materiale, skab kontakterne og forsøg at blive en god kilde. Hvis du "i fredstid" har opbygget et tillidsforhold der bygger på respekt, så vil du kunne bygge på og bruge af dette "i Krigstid". Et sådant forhold til pressen kan ikke få de dårlige historier til at gå væk, men det kan måske tage brodden af dem og tilsikre at man får en fair og sober behandling.

Når journalisten så ringer.

Når journalisten så ringer, hvad enten der er tale om noget vi er forberedt på eller der er tale om en overraskelse, er der nogle ting man bør gøre.

1. Hvad skal de oplysninger journalisten efterspørger bruges til. Sørg for at få dette præciseret og lav en "kontrakt" med journalisten der fastlægger konditionerne for brug. Husk vi taler tillid og at journalisten også er interesseret i at opbygge denne. Bed om at han kontakter dig hvis konditionerne ændre sig.

2. I hvilken sammenhæng skal informationerne indgå. Dette er noget andet end punkt 1 og meget vigtigt. Hvis du ikke er helt på det rene med sammenhængen, risikerer du at "blive spændt for en vogn" du i virkeligheden ikke ønsker at blive spændt for.

3. Hvor og hvornår dine oplysninger bliver bragt. Hvis historien er tilpas stor, vil dette punkt sagtens kunne udvikle sig løbende, også her er det væsentligt at opbygge og holde et tillidsforhold.

4. Vil der være andre parter involveret, hvem er disse, hvad er deres rolle og hvor i sammenhængen skal de indgå. Sørg for at aftale at du får mulighed for at kommenterer på tredjeparts udtalelser. Du skal være opmærksom på at det ikke er sikkert at journalisten endnu ved hvem han ellers vil konsulterer. du skal også være opmærksom på at du måske selv kan foreslå tredjeparter der kan underbygge din side af historien.

5. Kommentér aldrig på anonyme kilder og vær meget forsigtig med hvad du siger. Når der er anonyme kilder indblandet, er det oftest bedst slet ikke at sige noget, en dygtig journalist kan sagtens bruge din kommentarer til hvorfor du ikke kommenterer anonyme kilder til at få det drejet til at du alligevel kommenterer.

Husk også at det er helt legitimt at bede om lidt tid til at undersøge tingene og så efterfølgende vende tilbage. Det vigtige er, at du faktisk vender tilbage og at du gør det hurtigt også selvom beskeden er "det kan jeg desværre ikke udtale mig om, men du kan ringe til ..."

Hvis du skal interviewes.

Hvis du skal interviews er der også en række ting du skal tænke på før du "går på" idet et sådant interview sagtens kan ende med at forværre situationen, hvis journalisten ønsker det og du ikke gør dit arbejde ordentligt.

1. overvej først om journalisten kan betragtes som decideret fjendtlig eller det modsatte. Det er ikke altid det på forhånd kan lade sig afgøre, især hvis journalisten er dreven. Du skal huske at en journalist lever at at interviewe, at han har meget mere erfaring end dig.

2. Spørg før interviewet hvad sagen handler om og hvilke spørgsmål han vil stille. Hvis journalisten ikke vil fortælle dig det eller hvis journalisten stiller spørgsmål der er markant anderledes end det der er aftalt, kan det være tegn til dig om at der skal holdes fast.

3. find ud af hvor lang tid interviewet vil vare og hvis du kan også hvor lang tid selve indslaget forventes at fare. Et meget langt interview til et kort indslag skal få advarselslamperne til at lyse men du skal dog vide at journalister lever i en meget dynamisk verden hvor tingene sagtens kan blive ændret i sidste øjeblik

4. Find ud af hvad dit budskab skal være og skriv det ned. arbejd med det så det bliver kort, mundret og tydeligt. Hvis du ser interviews med politikere, vil du bemærke at de dygtigste af dem er i stand til stædigt og vedholdende at gentage deres budskab næsten ligegyldigt hvad de bliver spurgt om. Det du skal huske er, at det der står tilbage når interviewet er ovre, er ikke hvad du er blevet spurgt om, men hvad du har sagt.

5. Svar kort og konkret på spørgsmålene og drej det så ofte som muligt over på dit budskab. Hvis du f.eks. vil signalerer at virksomheden er kede af situationen og allerede er i gang med at gøre noget så kan vi f.eks. forestille og at journalisten spørger "Hvor mange af jeres kunder er ramt". Dit svar kunne så f.eks. være "10 procent af vores kunder er ramt, og det er vi utroligt kede af. Vi er i dette øjeblik ved at identificerer præcist hvem det drejer sig om og hvordan disse kunder er blevet ramt og vi vil herefter sikre kundernes aktiver og sørge for at hver enkelt kunde holdes skadesløs" Svar kort på spørgsmålet og fyr så budskabet af. Gentag budskabet så ofte det kan gøres, så er det det der står tilbage.

6. Tal ikke for hurtigt, det virker ofte lidt panisk og undgå fagudtryk og fremmedord. Du ønsker at signalerer seriøsitet og oprigtighed, ikke at prale med dine sprogfærdigheder.

Husk!! Journalister hader 3 ting:

1. Folk der åbent erkender fejlene, ikke lyver og ikke forsøger at skjule noget

2. Folk der oprigtigt er kede af at fejlene er sket og erkender deres ansvar og undskylder

3. Folk der har en plan for hvad de vil gøre ved tingene og allerede har sat denne plan i gang.

Disse tre ting vil ofte betyde at journalisten ikke længere har en historie og må ud og finde noget andet.

Læs mere om IT sikkerhed her:

IT sikkerhed - Sådan sikre du din PC
IT sikkerhed - Sikkerhed i dybden
IT sikkerhed - Eksempel på Instruks for anvendelse af Internettet. Sikkerhedspolitik
IT sikkerhed - Baselining forudsætningen for meget

IT sikkerhed - Gode råd om valg af passwords
IT sikkerhed - Fysisk Sikkerhed
IT sikkerhed - IT sikkerhedscertificeringer

IT sikkerhed - IT sikkerhedsuddannelse
IT sikkerhed - Firewall regler
IT sikkerhed - Firewall typer

IT sikkerhed - Sårbarhedsanalyse
IT sikkerhed med VMWare
IT sikkerhed - Netværksudstyr forklaret
IT sikkerhed - Pressehåndtering

Læs mere om Trådløs IT sikkerhed her:

IT sikkerhed - Trådløs sikkerhed
IT sikkerhed - Brug Trådløse Hotspots sikkert

Læs mere om Computer Forensics her

Computer Forensics - Den Grundlæggende del
Arbejd med Windows Registreringsdatabase

Læs også disse serier

Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
Webpromotion
IT sikkerhed

Hacking
Google
SEO Blackhat Techniques


Kontakt Os

Bufferzone.DK
C.F:Richsvej 90
2000 Frederiksberg
Denmark

e-mail
info@bufferzone.dk



Zones

- GraficZone
- ScriptZone
- LinkZone
- BannerZone











FocusZones

- webpromotion
-
søgemaskineoptimering
-
søgemaskinepositionering
- Søgemaskine
  markedsføring

- google

-SEO
- Hacking
-Google

Copyright 2006 BufferZone.dk. All Rights Reserved.
Legal Stuff, BufferZone dedication, Testimonials, Privacy Policy.



 
IT sikkerhed og Pressehåndtering med Bufferzone IT sikkerhed og Pressehåndtering med Bufferzone IT sikkerhed og Pressehåndtering med Bufferzone IT sikkerhed og Pressehåndtering med Bufferzone IT sikkerhed og Pressehåndtering med Bufferzone