IT sikkerhed
Pressehåndtering
Det kan godt være at du tænker "Pressehåndtering
og IT sikkerhed? Hvad har de lige med hinanden at gøre" og svaret er
at det behøver de heller ikke at have, man kan faktisk vælge at
holde dem adskilt. Det man skal overveje er at IT sikkerhed aldrig
kan være 100% og ligegyldig hvordan man så en vælger at løse
opgaven, så kan ting gå galt, eller løsningerne kan vise sig at have
konsekvenser som gør at man er nødt til at tage stilling til pressen
eller hvis det er slemt til resultatet af pressens udgydelser og
handlinger.
Forberedelse kan redde meget.
Forberedelse er ekstremt vigtig, og med
forberedelse menes ikke "skaden er sket hvordan håndterer vi nu at
journalisterne begynder at ringe ind". Forberedelse foretages nu,
før skaden er sket, og den evalueres og rettes op hver gang man har
en skade.
Kommando- og melde veje.
Først er det væsentligt at man tydeliggør hvem der gør hvad og hvem
der skal orienteres og denne tydeliggørelse skal være så tydelig at
alle medarbejdere kan se den, ved den findes og kan finde den når
noget sker. Hvem koordinerer indsatsen, hvem udtaler sig offentligt
på virksomhedens vegne. Hvad må andre sige osv. osv.
I Danmark har vi udstrakt grad af ytringsfrihed,
dette betyder at man ikke kan forbyde medarbejdere at udtale sig til
pressen, men man kan forbyde dem at udtale sig på vegne af
virksomheden. De må med andre ord godt udtale sig som individer
eller enkeltpersoner på egne vegne. Det er her væsentligt at forstå
at hvis man som virksomhed ønsker at kunne sanktionerer og dermed
distancerer sig fra medarbejderes udtalelser der er blevet opfattes
som foretaget på virksomhedens vegne, så skal disse regler være
formuleret og utvetydige. Har virksomheden ikke klare regler på
området, vil man ikke kunne komme efter medarbejdere der har udtalt
sig og er blevet opfattet som om de har repræsenteret virksomheden.
Opstil senarier.
Gennemtænk nogle scenarier og hvordan disse e.v.t. kunne
håndteres bedst muligt. Husk i denne sammenhæng også scenarier for
hvordan man forholder sig hvis man fanges med bukserne nede. Hvad
siger man f.eks. til en journalist der kontakter virksomhedens
presseansvarlige med en potentiel belastende historie man ikke ved
noget om, aldrig har hørt om og ikke anede eksisterede. Her er det
vigtigt at fremstå professionelt og derved købe tid nok til at kunne
gøre noget. Har man ikke forberedt denne situation, så er man på
hælene fra starten og kan meget let tvinges ud i at begå fejl.
Øv og træn
Når scenarierne er opstillet så øv og forsøg ar opstille en
drejebog for hvordan tingene håndteres. Du kan herunder læse hvilke
ting der skal med og hvad der skal tænker på. Jo mere detaljerede
scenarierne er jo mere detaljerede kan drejebøgerne også blive og
hvis du har ressourcerne kan man købe kommunikations konsulenter med
journalistisk uddannelse og erfaring til at gennemgå, kommenterer og
også til at spille den grimme journalist under øvelserne. Det kan
især være en lærerig oplevelse hvis man køre processen helt igennem
og lader professionelle lave det færdige medie, hvad enten vi taler
radio, tv eller en avis artikel.
Reputation management
Reputation er et helt kapitel for sig og der er grundigere
behandlet i artiklen Reputation management. Her handler det om
mekanismer til at opdage at virksomheden er under pres og om at have
værktøjer og midler klar til at kunne imødegå disse ting.
Overvej en proaktiv strategi.
Mange virksomheder og organisationer møder først
pressen når noget er gået galt og oplever derfor pressen som en
fjende og modstander mere end som en medspiller og
samarbejdspartner. Hvis man har muligheder, kan det være en stor
fordel at opbygge et positivt forhold til pressen, der bygger på
gensidig respekt og samarbejde i de tider hvor alt er fryd og game.
Prøv at se om ikke virksomheden har noget man kan give pressen i
form af historier og materiale, skab kontakterne og forsøg at blive
en god kilde. Hvis du "i fredstid" har opbygget et tillidsforhold
der bygger på respekt, så vil du kunne bygge på og bruge af dette "i
Krigstid". Et sådant forhold til pressen kan ikke få de dårlige
historier til at gå væk, men det kan måske tage brodden af dem og
tilsikre at man får en fair og sober behandling.
Når journalisten så
ringer.
Når journalisten så ringer, hvad enten der er tale
om noget vi er forberedt på eller der er tale om en overraskelse, er
der nogle ting man bør gøre.
1. Hvad skal de oplysninger journalisten
efterspørger bruges til. Sørg for at få dette præciseret og lav en
"kontrakt" med journalisten der fastlægger konditionerne for brug.
Husk vi taler tillid og at journalisten også er interesseret i at
opbygge denne. Bed om at han kontakter dig hvis konditionerne ændre
sig.
2. I hvilken sammenhæng skal informationerne
indgå. Dette er noget andet end punkt 1 og meget vigtigt. Hvis du
ikke er helt på det rene med sammenhængen, risikerer du at "blive
spændt for en vogn" du i virkeligheden ikke ønsker at blive spændt
for.
3. Hvor og hvornår dine oplysninger bliver bragt.
Hvis historien er tilpas stor, vil dette punkt sagtens kunne udvikle
sig løbende, også her er det væsentligt at opbygge og holde et
tillidsforhold.
4. Vil der være andre parter involveret, hvem er
disse, hvad er deres rolle og hvor i sammenhængen skal de indgå.
Sørg for at aftale at du får mulighed for at kommenterer på
tredjeparts udtalelser. Du skal være opmærksom på at det ikke er
sikkert at journalisten endnu ved hvem han ellers vil konsulterer.
du skal også være opmærksom på at du måske selv kan foreslå
tredjeparter der kan underbygge din side af historien.
5. Kommentér aldrig på anonyme kilder og vær meget
forsigtig med hvad du siger. Når der er anonyme kilder indblandet,
er det oftest bedst slet ikke at sige noget, en dygtig journalist
kan sagtens bruge din kommentarer til hvorfor du ikke kommenterer
anonyme kilder til at få det drejet til at du alligevel kommenterer.
Husk også at det er helt legitimt at bede om lidt
tid til at undersøge tingene og så efterfølgende vende tilbage. Det
vigtige er, at du faktisk vender tilbage og at du gør det hurtigt
også selvom beskeden er "det kan jeg desværre ikke udtale mig om,
men du kan ringe til ..."
Hvis du skal interviewes.
Hvis du skal interviews er der også en række ting
du skal tænke på før du "går på" idet et sådant interview sagtens
kan ende med at forværre situationen, hvis journalisten ønsker det
og du ikke gør dit arbejde ordentligt.
1. overvej først om journalisten kan betragtes som
decideret fjendtlig eller det modsatte. Det er ikke altid det på
forhånd kan lade sig afgøre, især hvis journalisten er dreven. Du
skal huske at en journalist lever at at interviewe, at han har meget
mere erfaring end dig.
2. Spørg før interviewet hvad sagen handler om og
hvilke spørgsmål han vil stille. Hvis journalisten ikke vil fortælle
dig det eller hvis journalisten stiller spørgsmål der er markant
anderledes end det der er aftalt, kan det være tegn til dig om at
der skal holdes fast.
3. find ud af hvor lang tid interviewet vil vare
og hvis du kan også hvor lang tid selve indslaget forventes at fare.
Et meget langt interview til et kort indslag skal få
advarselslamperne til at lyse men du skal dog vide at journalister
lever i en meget dynamisk verden hvor tingene sagtens kan blive
ændret i sidste øjeblik
4. Find ud af hvad dit budskab skal være og skriv
det ned. arbejd med det så det bliver kort, mundret og tydeligt.
Hvis du ser interviews med politikere, vil du bemærke at de
dygtigste af dem er i stand til stædigt og vedholdende at gentage
deres budskab næsten ligegyldigt hvad de bliver spurgt om. Det du
skal huske er, at det der står tilbage når interviewet er ovre, er
ikke hvad du er blevet spurgt om, men hvad du har sagt.
5. Svar kort og konkret på spørgsmålene og drej
det så ofte som muligt over på dit budskab. Hvis du f.eks. vil
signalerer at virksomheden er kede af situationen og allerede er i
gang med at gøre noget så kan vi f.eks. forestille og at
journalisten spørger "Hvor mange af jeres kunder er ramt". Dit svar
kunne så f.eks. være "10 procent af vores kunder er ramt, og det er
vi utroligt kede af. Vi er i dette øjeblik ved at identificerer
præcist hvem det drejer sig om og hvordan disse kunder er blevet
ramt og vi vil herefter sikre kundernes aktiver og sørge for at hver
enkelt kunde holdes skadesløs" Svar kort på spørgsmålet og fyr så
budskabet af. Gentag budskabet så ofte det kan gøres, så er det det
der står tilbage.
6. Tal ikke for hurtigt, det virker ofte lidt
panisk og undgå fagudtryk og fremmedord. Du ønsker at signalerer
seriøsitet og oprigtighed, ikke at prale med dine sprogfærdigheder.
Husk!! Journalister hader 3 ting:
1. Folk der åbent erkender fejlene, ikke lyver og
ikke forsøger at skjule noget
2. Folk der oprigtigt er kede af at fejlene er
sket og erkender deres ansvar og undskylder
3. Folk der har en plan for hvad de vil gøre ved
tingene og allerede har sat denne plan i gang.
Disse tre ting vil ofte betyde at journalisten
ikke længere har en historie og må ud og finde noget andet.
Læs mere om IT sikkerhed
her:
IT sikkerhed -
Sådan sikre du din PC
IT sikkerhed - Sikkerhed i dybden
IT sikkerhed -
Eksempel på Instruks for anvendelse af Internettet.
Sikkerhedspolitik
IT sikkerhed - Baselining forudsætningen for meget
IT
sikkerhed - Gode råd om valg af passwords
IT sikkerhed - Fysisk Sikkerhed
IT sikkerhed - IT sikkerhedscertificeringer
IT sikkerhed - IT sikkerhedsuddannelse
IT sikkerhed - Firewall regler
IT
sikkerhed - Firewall typer
IT sikkerhed - Sårbarhedsanalyse
IT sikkerhed med VMWare
IT
sikkerhed - Netværksudstyr forklaret
IT sikkerhed - Pressehåndtering
Læs mere om Trådløs IT sikkerhed her:
IT
sikkerhed - Trådløs sikkerhed
IT sikkerhed - Brug Trådløse Hotspots sikkert
Læs mere om Computer Forensics her
Computer Forensics - Den Grundlæggende
del
Arbejd med Windows Registreringsdatabase
Læs også disse serier
Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
Webpromotion
IT sikkerhed
Hacking
Google
SEO
Blackhat Techniques
|