Forside   Profil    IT sikkerhed    Søgemaskineoptimering    Reference    Ressourcer

 

Midlertidige links: vidensbank

Søgemaskineoptimering

Frequently Asked Questions

 

Hvordan får jeg min hjemmeside bedre placeret i søgemaskinerne.
Hvordan tilmelder jeg min hjemmeside til f.eks. Google.
Min side er ikke optaget i google. Hvorfor ikke?
Hvad er Google PageRank?
Hvordan skal jeg indsætte Meta tags på mine sider.
Hvordan ser jeg hvem der besøger min hjemmeside.
Hvad skal man gøre for at få flere besøgende.
Søgemaskineoptimering af et rent flashsite

Hvad gør jeg i forhold til søgemaskinerne, når jeg skal redesigne eller markant ændre mit site.
Hvordan måler google min 'placering'

 

Q. Hvordan får jeg min hjemmeside bedre placeret i søgemaskinerne.

A.

Du er i hvert tilfælde startet et af de rigtige steder. Hvis du starter med at læse denne FAQ samt de artikler der er linket til, så vil du være rigtig godt klædt på til at gøre det meste selv. Du kan starte med artiklen Webpromotion - gør det selv der vil kunne hjælpe dig med at afgøre om du bør gøre det selv eller om du skal ud og købe.

Q. Hvordan tilmelder jeg min hjemmeside til f.eks. Google.

Som overskriften siger vil jeg gerne vide hvordan jeg bedst tilmelder min hjemmeside til søgemaskinerne, specielt Google.

A.

Det helt enkle svare er, at det gør du ikke, fordi det ikke er nødvendigt og specifikt mht. Google så læs svaret på spørgsmålet "Min side er ikke optaget i google, Hvorfor ikke?". Når det er sagt, så er der bestemt ting du kan og bør gøre, som dels vil hjælpe hastigheden hvormed du optages og også hjælpe den placering du kommer med i.

Det søgemaskinerne gerne skal finde er et relativt færdigt site, med en god del indhold, optimerede sider, en fornuftig linkstruktur og masser af andre sites der linker til dig. Det du bør koncentrere dig om det/de først år er derfor at få bygget et ordentligt sige og herefter om at kontrollerer hvilke søgemaskiner der kræver tilmelding. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Tilmelding til søgemaskiner der i detaljer beskriver de væsentlige ting.

 

Q. Min side er ikke optaget i Google. Hvorfor ikke?

Hej I gæve eksperter.

Jeg lancerede mit firmas hjemmeside i April/Maj og hvis jeg i dag (September) søger på firma navnet eller side navnet, får jeg ikke min side frem.

Hvad kan jeg gøre for at fremme det????
Kan jeg lægge nogle "dummie sider" ind med redirect?? Har hørt og læst så meget forskelligt.
Lige nu er det ikke penge til at købe en søgemaskine optimering så gode alternativer ønskes.

På forhånd Tak
Thomas


A.
Hej Thomas

Google optager generelt ikke en side før andre sider linker til den. Jo bedre placeret sider, gerne inden for samme tema, der linker jo bedre. Hvordan du skaffer flere links til dit site kan du læse mere om i artiklen Søgemaskineoptimering - De vigtige links . Det at skaffe links er en af de meget vigtige parametre for din placering i Google

Indhold er konge og du kan ikke have for meget af det. Google optager ikke sites som de opfatter som indholdsløse eller indholdsfattige. Det man skal huske er, at Google læser koden og "ser" ikke siden som vi gør det i browseren. Når du skriver indhold til dit site, så tag udgangspunkt i hvilke informationer du forventer dine brugere efterspørger og herefter i en søgeordsanalyse, hvor du skriver indhold der kan optimeres til de søgeord som faktisk bruges af søgerne på nettet. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Sådan finder du de vigtige søgeord samt artiklen Søgemaskineoptimering - Skriv indhold til søgemaskinerne

Dummysider med redirect er grundlæggende en meget dårlig ide. Man skal huske at Google ønsker at leverer indhold og informationer til dem der søger efter dette og hjemmesider der ikke har indhold eller informationer har ikke plads i Google. Hjemmesider der snyder for at få det til at se ud som om de har indhold straffes. Du kan sagtens lave reelle sider med indhold, der er optimeret til et søgeord og som så linker videre til andre undersider i dit site. Et eksempel på en sådan side kan du se på http://www.bufferzone.dk/søgemaskineoptimering.htm

 
Du skal være opmærksom på at du kan have begået fejl, der gør at søgemaskinerne ikke vil optage dig. Det kan f.eks. vær det man kalder Hidden text eller tiny tekst, der er forsøg på at skjule indhold for brugerne, så Google får et falsk billed af indholdet på siden. Der er masser af andre snyde teknikker som Google og de andre søgemaskiner opdager og straffer. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Selvmord, selvmål, selvhenter

Du skriver at man ikke finder jeres side når man søger på firmanavnet. Det er heller ikke ret relevant, for de bruger der kender navnet, skal nok finde jer på anden måde hvis de har brug for det. Det du bør gå efter er, at kunder der har brug for de produkter eller services i sælger, kan finde jer, når de søger efter informationer om dette emne. I sælger EL installationer og automatik, hvad med at være godt placeret i Google på netop ordene el installationer, automatik og andre ord som kunder kunne finde på at bruge. Læs mine artikler om søgeordsanalyse som der linkes til herover.

Q. Hvad er Google PageRank?

Min hjemmesides designer har fortalt mig, at han på et tidspunkt så, at mit site havde Google Score 4. Hvorledes finder jeg frem til, hvad sitet har i Google Score nu? Hvilke parametre anvender Google, når det klassificerer en hjemmeside ?

Venlig hilsen
Kaj Anders
 

A.
Hej Kaj

Jeg tror du mener Google PageRank, også kaldet PR når det skal være kort. Du kan se dine siders PR på forskellige måder, f.eks. kan Google toolbar hvis du installerer den i din browser og slår de avancerede features til vise dig PR for alle de sider du besøger. Der er også masser af web steder der kan vise dig PR på sider og sites. Prøv at søge på pagerank i google og se.

PageRank er et meget diskuteret fænomen som kun Google ved præcist hvordan udregnes, men den vigtigste parameter er links. Jo flere links der peget på dit sit jo bedre. Også kvaliteten af linket betyder noget. Linket skal helst komme fra store godt placerede sites (der har høj PR selv) og som ligger inden for samme tema som dit site og så skal der helst være søgeord i den aktive del at linket.

Endelig skal du vide at du faktisk ikke kan bruge PR til noget som helst. Det der betyder noget er hvilken placering du har for de rigtige søgeord. Et rigtigt søgeord, er et ord der giver meget trafik. For vores site er det f.eks. ikke ret værdifuldt at være nr 1 på søgeordet bufferzone. Det betyder meget mere at være nr 28 til 30 på ordet søgemaskineoptimering eller nr 2 på ordet hacking, da disse to ord giver rigtig meget trafik og ordet bufferzone kun giver to besøg om ugen. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Sådan finder du de vigtige søgeord

Mit råd er at glemme alt om PageRank og koncentrer sig om placering. Læs artiklerne på bufferzone.dk og gør ligeså. Sørg for at udvælge de rigtige søgeord, skriv noget godt og interessant indhold, optimer siderne, skaf links fra andre sites så vil du se dine placeringer kravle op at listerne i løbet af månederne og når du om et år kommer i tanke om PR igen, så vil du se at den er steget et point eller 2 hvis du gør dit arbejde ordentligt.

Læs denne artikel også http://www.searchenginejournal.com/google-pagerank-play-doh/5504/

 

Q. Hvordan skal jeg indsætte Meta tags på mine sider.

Jeg har hørt at det er vigtigt at udfylde meta tags korrekt for at komme med i søgemaskinerne. Hvordan gør jeg dette.

A.

Meta tag er i dag betydelig mindre vigtige i dag end de var for en 6 til 7 år siden, de er dog vigtige derhen, at de kan udfyldes forkert. Her er nogle retningslinier du kan følge.  

Helt generelt må du ikke have ord i dine meta tags der ikke kan genfindes i sidens tekst. Søgemaskinerne kontrollerer om de oplysninger der kan uddrages af meta, passer til det der kan uddrages af sidernes tekst og hvis der er forskel risikerer du at blive straffet, mindst på placeringen.

Meta tags skal være relevante for siden indhold.  

Vigtigst er Title taggen der bør indeholde en relevant title med det vigtigste søgeord for siden. Title taggen bruges dels som en del af den algoritme der udregner placering og finder de ord der er relevante for den sider titlen sidder på. Title taggen bruges også sammen med META NAME="description" taggen til at opbygge den måde dine sider præsenteres i søgemaskinernes resultatsider.  

META NAME="description" er næsten lige så vigtig som title taggen og man bør ofre en god del tid og ressourcer på at den bliver rigtig. META-description betyder næsten intet for placeringen, hvis den høre fornuftigt sammen med indholdet, men den giver ofte den beskrivelse søgemaskiner som Google sætter under linket til din side og dermed har den afgørende betydning for om folk trykker på linket eller ej.  

Nogle web sites har en anden tekst under linket i google end den der findes i sidens META NAME="description". Denne anderledes beskrivelse hentes fra den beskrivelse siden er optaget med i ODP http://www.dmoz.org og bruges når google skønner at denne passer bedre. Dette sker dog, mig bekendt, relativt sjældent.  

META NAME="keywords" er heller ikke meget vigtig i dag, men sørg for at tilpasse den så den indeholder det relevante søgeord for siden og lad være med at overfylde den med ikke relevante ord.


Husk at søgemaskineoptimering drejer sig dels om at få en god placering, men endnu mere at få trafik ud at placeringen. Der er ikke noget ved at være nummer 1 hvis alle søgerne trykker på link nummer 2 fordi beskrivelsen her ser mere relevant ud for deres søgninger.

 

Q. Hvordan ser jeg hvem der besøger min hjemmeside.

A.
  Her er det Web Statistik du skal have fat i, og du har grundlæggende 3 forskellige løsningsmodeller.  

  1. Hvis du har din egen web server, eller har fuld adgang til den web server dit seb site ligger på, så kan du anvende de logfiler web serveren automatisk generere til at trække alverdens statistik ud af. Der findes løsninger til både Microsoft IIS og til Apache Server der kan give dig meget fine oplysninger om dine besøg i en utrolig detaljeringsgrad og sat op med grafer og kurver i alle farver. F.eks. WebTrends er et sådant system, der koster en del, men som kan give dig alt det du ønsker. Du kan også selv strikke noget fornuftigt sammen, f.eks. med programmet Microsoft Log Parser, der er et gratis program fra Microsoft der er lavet til at behandle Microsoft logfiler.
     
  2. Der findes også et antal Online løsninger, hvor man typisk placerer en lille kodestump på hver side, der så rapporterer til en tjeneste som du efterfølgende kan logge på og se din statistik. F.eks. Google Analytics og EnquiSite er to sådanne eksempler som det oven i købet er fornuftigt at bruge i kombination da de har forskelligt fokus.
     
  3. Endelig vil de fleste webhoteller have noget statistik tilknyttet som du kan logge op til og se besøgsstatistik på.

Hvordan du så læser din web/besøgsstatistik er en helt anden sag, alle disse oplysninger skulle jo gerne sige dig noget nyttigt i forhold til at optimerer dine sider endnu mere. Dette kan du læse mere udførligt i artiklen søgemaskinepositionering - Web Statistik. Sådan finder du guld og i sammenhæng med denne bør du også læse artiklen Søgemaskinepositionering - 5 minutter om dagen.

 

Q. Hvad gør jeg i forhold til søgemaskinerne, når jeg skal redesigne eller markant ændre mit site.

A.

Dette er nok den sværeste øvelse man kan komme ud for i forhold til søgemaskinerne og talrige er historierne om web sites der er forsvundet helt ud af søgemaskinerne eller droppet så langt ned at trafikken er forsvundet oven på en redesign.  

Den væsentligste pointe er at du ikke må fjerne eller flytte sider og links som søgemaskinerne kender før langt hende i forløbet når disse sider ikke mere får besøg. En kort arbejdsplan kunne lyde således:  

  1. Først ændres det grafiske design på alle de sider der skal have samme indhold, fil navngivning og placering som før.
  2. Så ændres det grafiske design og indhold på alle de sider der skal have samme fil navngivning og placering som før
  3. Så tilføjes alle nye sider (nyt indhold, fil navn og placering, og der linkes fra alle gamle (ikke ændrede sider) til alle de relevante steder i de nye sider.
  4. Herefter holdes en pause så søgemaskinerne lige kan nå at opdage hvad der er sket, denne pause bør være fra en til tre måneder lang. Sørg her for at du ikke har sider med en indhold (dublicated content)
  5. Når alle nye sider er oppe, så fjernes de gamle sider langsomt, idet man udnytter server side redirects (303.htm og senere 404.htm) til at overføre trafikken. Siderne kan fjernes helt efter et år.

Er der tale om et totalt redesign med nyt domænenavn springes punkterne 1 og 2 over.

Du kan med fordel læse artiklen Søgemaskineoptimering - Når du er nødt til at redesigne dit site som beskriver denne kritiske proces med lidt flere ord.

 

Q. Hvad skal man gøre for at få flere besøgende.

A.   Hvis du holder gode fester, så kommer der mange gæster, eller sagt på en anden måde, hvis ikke der er noget at komme efter, så kommer folk ikke.

Dette "noget" er primært indhold og informationer, men kan også være alt muligt andet. I forhold til søgemaskinerne er det indhold der tæller, for en søgemaskine kan ikke se om et billede er godt eller om en tjeneste er værd at besøge.   

Tag udgangspunkt i indholdet. Find ud af hvad der er interessant om dit emne og skriv noget godt og helst unikt indhold om dette. Hvis du samtidig skæver til søgemaskineoptimering, når du skriver dit indhold, så skal besøgstallet nok stige støt og roligt.

Overvej herefter om du kan tilbyde dine brugere noget andet i form af tjenester eller "elektroniske ting" f.eks. nyhedsbreve, grafik, dokumenter eller andet som du kan lade dine brugere downloade.  

Endeligt bør du overveje om det har relevans at "markedsføre" dit site på de mange forskellige web steder og tjenester der findes. Dette kan være alt fra gode og sjove videoklip på youtube, gode og interessante kommentarer på forskellige populære blogs og tjenester som news.dk, say.dk og digg.com. Det væsentlige her er kvalitet. ligegyldige kommentarer og video af din hund henter næppe besøgende til dine sider, man skriver du godt og spændende så måske.

Husk i denne sammenhæng at hvis du bevæger dig ind på holdningsprægede områder så kan det gå begge veje og du skal være klar til at tage nogle slag. Lige gyldig hvad du mener vil der altid være andre der mener at du er et fjols.

Q. Søgemaskineoptimering af et rent flashsite    

A.  

Flash udgør altid en udfordring i forbindelse med søgemaskineoptimering, dels fordi søgemaskinerne ikke kan læse den tekst, og dermed indholdet, der er embedded i flash og dels fordi de ting man så er nødt til at gøre kan opfattes som spam og dermed lande dig i søgemaskinernes spamfiltre alligevel. Udfordringen er den samme hvis der er tale om et rent grafisk sitet. Her er et par metoder.

Den sikreste:
Lav et skyggesite i flade html filer, der indeholder de samme oplysninger som flashsiderne og placer dette skygge site således at brugere og søgemaskiner kan vælge dette site hvis de vil. Søgemaskinerne kan du så styre vie f.eks. Google sitemap og robots.txt

Den mindre sikre:
Næsten lige som ovenstående, hvor du placerer den nødvendige tekst inden for <NOEMBED>, <NOSCRIPT> eller <NOFRAMES> tags. Dette er lidt farligt og kan lande dig i spamfiltre selvom resultatet kan laves mere elegant end ovenstående. Det der er væsentligt er at du er loyal imod formålet med disse tags og meget nøje sørger for at "indhold" og budskaber i tekstversionen er det samme som i Flash versionen

usikre:
Cloaking hvor du måler på om det er en bruger eller en søgemaskine der forespørger dit site og så serverer henholdsvis flashsitet for brugeren og text sitet for søgemaskinerne. Farligt da søgemaskinerne ikke kan lide dette. Her bød du evt læse artiklen SEO - Cloacking.

Med skyggesite mener jeg en html site kopi af dit flash site. Siderne indeholder lidt graik så man kan se at det er samme site, siderne er relativt enkelt opbygget og teksten er næsten identisk med det der vises på flash siderne. Ikke helt identisk , da du ofte er nødt til at bruge flere ord for at beskrive det samme som dynamikken gør på flash sitet.

Sørg for at linke fra forsiden til dette skygge site og helst fra hver enkelt side til den relevante skyggeside hvis du kan dette.

Endeligt bør du selvfølgelig sørge for at optimerer disse html sider til dine valgte søgeord
  Problemet er at dit pæne flashsite, set fra søgemaskinernes synspunkt intet indhold har, hvorfor det er helt uinteressant og ikke bliver optaget. Dine tekstsider er nok ikke så pæne, avancerede og dynamiske som flash siderne, til gengæld kan de laves med godt indhold.

Tricket er at lave det sådan at brugerne let kan se at dette er html versionen af et flashsite og at de ved at følge prominente links hurtigt kan komme over i flash sitet. Du bør undgå at redirecte.

De mere avancerede teknikker bøder lidt på de problemer der peges på, men de indebære også en risiko.

 

 
Q.
Hvordan måler Google min 'placering'

A.  

Det ærlige svar vil være "Det ved jeg ikke og det er der heller ikke ret mange andre end relativt få ansatte i Google der ved". Det er nemlig sådan at Google og alle de andre søgemaskiner holder deres algoritmer tæt ind til kroppen og kun afsløre ganske lidt. Når du læser hvad jeg og andre skriver om søgemaskineoptimering må du med andre ord ikke opfatte det der siges som "dokumenterede sandheder", men snare som "konsensus og erfaringer blandt en gruppe mennesker der interesserer sig for dette emne". Denne konsensus i meget kort form siger.

  1. I første omgang skal Google identificerer at du overhoved er relevant for søgeordet. Dette vil sige at søgeordet forekommer på dine sider og at søgeordet ligger inden for det tema google har identificeret for dit site. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Før vi begynder.
     
  2. Hernæst skal Google beregne hvor relevant dine sider er for søgeordet. Dette gøres ud fra om søgeordet findes i siden(ernes) tekst, i overskrifter (H1), i title taggen, i META NAME="description", i META NAME="keywords", i den aktive del af links, i ALT tags, i TITLE attributter, i filnavne. Samt hvor ofte, hvor tæt og i hvor mange forskellige former. Læs artiklen Søgemaskineoptimering - Optimering af en side til et ord.  
     
  3. Så skal Google kikke på hvor relevant i forhold til sitets tema dit site er i forhold til søgeordet. Dette sker ud fra en analyse af ovenstående parametre samt, meget vigtigt, hvilke andre sites du linker til, så vær selektiv i hvem du linker til, de skal alle ligge inden for dit valgte tema. Læs evt her artiklen Søgemaskineoptimering - På en ny måde
     
  4. Endelig skal Google afgøre hvor vigtigt dit site er i forhold til alle de andre sites der er registreret som relevante for dette søgeord. Dette gøres primært ud fra hvor mange andre sites der linker til dig, hvor relevante disse links er i forhold til søgeord og tema og hvor godt placerede, herunder hvilken PageRank, disse sites er. Læs her med fordel Søgemaskineoptimering - Forudsætninger for succes
     
  5. Endelig indregnes en masse andre ting, f.eks. hvor længe sitet har været optaget i googles index, hvor meget information der findes på sitet, hvor mange besøg sitet gennemsnitligt får fra google, hvor hurtigt sites sider loader, om der er et sitemap og en masse andre ting og sager.

Det sidste du skal vide er at denne algoritme er i løbende udvikling og at ovenstående kun er en del af det. Begreber som Semantik er f.eks. en del af algoritmen allerede i dag og hvad der sker i morgen kan vi kun gætte om. Læs her artiklen Søgemaskinemarkedsføring - Sådan virker søgemaskinerne 

 

Læs mere om søgemaskineoptimering her:

Søgemaskineoptimering - Før vi begynder
Søgemaskineoptimering - Sådan finder du de vigtige søgeord
Søgemaskineoptimering - Optimering af en side til et ord.
Søgemaskineoptimering - De vigtige links
Søgemaskineoptimering - Selvmord, selvmål, selvhenter

Søgemaskineoptimering - Skriv indhold til søgemaskinerne
Søgemaskineoptimering - Tilmelding til søgemaskiner.
Søgemaskineoptimering - På en ny måde

Søgemaskineoptimering - Forudsætninger for succes
Søgemaskineoptimering - Når du er nødt til at redesigne dit site

Søgemaskineoptimering - Frequently Asked Questions
Søgemaskineoptimering - via tema
 

Læs også disse serier

Søgemaskineoptimering
Søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
Webpromotion
IT sikkerhed

Hacking
Google
SEO - Blackhat Teckniques
 


Kontakt Os

Bufferzone.DK
C.F:Richsvej 90
2000 Frederiksberg
Denmark

e-mail
info@bufferzone.dk



Zones

- GraficZone
- ScriptZone
- LinkZone
- BannerZone











FocusZones

- webpromotion
-
søgemaskineoptimering
-
søgemaskinepositionering
Søgemaskinemarkedsføring
- IT sikkerhed

- SEO
- Hacking
- Google

Copyright 2006 BufferZone.dk. All Rights Reserved.
Legal Stuff, BufferZone dedication, Testimonials, Privacy Policy.



 
Søgemaskineoptimering Frequently Asked Questions med Bufferzone Søgemaskineoptimering Frequently Asked Questions med Bufferzone Søgemaskineoptimering Frequently Asked Questions med Bufferzone Søgemaskineoptimering Frequently Asked Questions med Bufferzone Søgemaskineoptimering Frequently Asked Questions med Bufferzone